At lære med tilblivelser af grafisk notation i musik som iterativ intra-aktion
Peer reviewed, Journal article
Published version
Permanent lenke
https://hdl.handle.net/11250/3087913Utgivelsesdato
2022Metadata
Vis full innførselOriginalversjon
Toxværd, L. (2022). At lære med tilblivelser af grafisk notation i musik som iterativ intra-aktion. Journal for Research in Arts and Sports Education, 6(3), 63-75. https://doi.org/10.23865/jased.v6.3567Sammendrag
Artiklen tager afsæt i en jazz duo med to professionelle musikere – en pianist og artiklens forfatter på saxofon. Vi skaber musikken gennem improvisation i sammenfiltringer med grafisk notation, som jeg løbende udvikler og nedtegner som grafisk noterede partiturer. I min undersøgelse er duoen udvidet med endnu en saxofonist. Med en performativ forskningstilgang og en performativ opfattelse af musik lader jeg mig guide af effekter af materialiteter som eksempelvis musikinstru-menter og selve musikken i tid og rum, samtidig med at jeg er opmærksom på affekter. Begrebet intra-aktion fra Barads teori om posthumanistisk performativitet tænker jeg sammen med min genererede empiri i en analyse, der bygger på agential realisme. Forskningsspørgsmålet er følgende: Hvordan intra-agerer menneskelige og ikke-menneskelige materialiteter i en grafisk notations tilblivelser henover 1,5 år, når musikken ikke er et værk, der definerer, hvad vi skal lære, men forstås som iterativ intra-aktion, der gør noget med os og verden, mens vi lærer? I stedet for at betragte musik som et objekt eller den musikalske aktivitet som rettet mod en performance sigter denne undersøgelse på at være et bidrag til, at vi kan lære og sanse i iterative intra-aktioner sammen med musikkens uudtømmelige muligheder for tilblivelser.