Smilende kaniner og mestringsstrategier - Billedbogen som pædagogisk værktøj i børnehaven: En tværfaglig analyse af Linda Palm og Lisa Sollenbergs Roe seg ned
Master thesis
Permanent lenke
https://hdl.handle.net/11250/3007329Utgivelsesdato
2022Metadata
Vis full innførselSamlinger
Sammendrag
Dette projekts hensigt har været at undersøge Linda Palm og Lisa Sollenbergs Vennebøker som både pædagogisk og litterært fænomen. Billedbøgerne er nemlig del af et større koncept, og opfordres til at blive brugt som pædagogisk værktøj i arbejdet med social kompetence i børnehaver. Bøgerne er ikke tidligere blevet behandlet, hverken ud fra et litterært eller et pædagogisk udgangspunkt. Da de ser ud til at blive brugt aktivt i og markedsføres mod norske og svenske børnehaver, vurderes en nærmere undersøgelse som yderst relevant for børnehavefeltet.Afhandlingens problemstilling er følgende: Hvordan kan en analyse med udgangspunkt i Else Breens todeling i litterær og funktionel kritik være med til at belyse Linda Palms og Lisa Sollenbergs Vennebøker som både et litterært og pædagogisk fænomen?For at kunne gå i dybden med analysen, blev der foretaget en afgrænsning, hvor seriens bog Roe seg ned og det dertil hørende vejledningsmateriale gøres til genstand for analyse. Med udgangspunkt i afhandlingens videnskabsteoretiske ståsted indenfor den kritiske realisme bruges en række teoretiske perspektiver. I analysen skelnes der med inspiration fra Else Breen mellem en litterær og en funktionel del. Der ses blandt andet på æstetiske kvalitetskriterier og de forventninger til og syn på børn og barndom som billedbogen giver udtryk for, samt hvilke større tendenser i samfundet den kan ses i lyset af.Afhandlingen henviser på et paradoks om, at bogens litterære kvaliteter stiller få krav og kan tænkes at gøre børnelæseren passiv, samtidig med at den ud fra en pædagogisk synsvinkel synes at stille høje og muligvis urimelige krav til børns egen selvregulering.Samlet set opfordrer analysen til at benytte en kritisk reflekteret fremgangsmåde, hvis man som fagprofessionel ønsker at inddrage Vennebøkene i sin praksis.
Nøgleord: børnehaver, billedbøger, receptionsteori, børneperspektiv, pædagogiske værktøj, koncepter, terapeutisk vending, selvregulering, anerkendelse